Skal dine elever snart vælge ungdomsuddannelse? Få besøg af to unge rollemodeller, der giver eleverne en unik præsentation af deres fag og deres vej til en erhvervsuddannelse.
Rollemodellerne fra Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO) besøger 7.-10. klasser i hele landet. Med personlige fortællinger om deres vej til en erhvervsuddannelse, deres hverdag i skole og praktik og deres fremtidsmuligheder, udfordrer og nuancerer rollemodellerne elevernes valg af ungdomsuddannelse.
Gennem ung-til-ung-formidling får udskolingselever inspiration til deres uddannelsesvalg. Rollemodellernes fortællinger er med til at vise eleverne, at EUD og EUX er seriøse og attraktive uddannelser, som bør opfattes på lige fod med for eksempel STX og HHX.
Alle rollemodeller har fået professionel træning i at holde oplæg og gå i dialog med eleverne.
Elevernes udbytte:
Du kan booke oplæg på 45 eller 90 minutter. For at eleverne får mest ud af besøget, anbefaler vi, at man booker til én eller to klasser ad gangen i 90 minutter.
Et besøg på 90 minutter indeholder:
Et besøg på 45 minutter indeholder:
Obs: Er der mere end 70 elever til oplægget, kan du kun vælge besøg på 45 minutter.
Under rollemodellernes besøg forventer vi, at du hjælper rollemodellerne med at skabe ro og gode rammer for oplægget. Det er en god idé at lade eleverne sidde på stole i en hestesko.
Vær opmærksom på, at rollemodellerne ikke er vejledere. De er eksperter i deres egne oplevelser og erfaringer, men kan ikke altid svare på praktiske og tekniske spørgsmål om EUD og EUX.