Gratis

Murer for en dag

Beskrivelse

Skal I have besøg af en murer og skal dine elever (3.-4. klasse) lære om forbandt, løber og kop? Skal de designe og bygge deres eget minihus med mursten og mørtel?

I får besøg af en murerfaglærer fra AARHUS TECH og eleverne kommer til at møde murerfaget. Som murer arbejder man bl.a. med at bygge huse eller ombygge huse. De arbejder med opmuring, fugning, tagdækning, opsætning af fliser og klinker.

Forløbet afsluttes med et 'svendebrev' til alle elever, som kan tages med hjem og danne grundlag for at snakke med forældre om dagens oplevelser. Der uddeles også et 'svendebrev' til at hænge op i klassen.  

Forløbet er centralt finansieret fra Børn & Unge og er udviklet i et samarbejde mellem folkeskolelærere og faglærere fra AARHUS TECH.

Forventninger

I kan forvente:

  • at få besøg af en faglærer fra AARHUS TECH
  • at eleverne introduceres til murerfaget på en legende og undersøgende måde
  • at eleverne gennem autentiske hands-on-opgaver, får indblik i relevante arbejdsopgaver og viden om faget. 

Forventninger til jer:

  • at du har kontakt med faglæreren fra AARHUS TECH og aftaler nærmere om dagen (DU BLIVER KONTAKTET AF FAGLÆREREN)
  • at du og din klasse arbejder med den obligatoriske forberedelse, så eleverne har en forforståelse for det AARHUS TECH kommer med
  • at du og din klasse arbejder med den obligatoriske efterbehandling af forløbet, så eleverne får mulighed for at reflektere over forløbets indhold og det de har lært
  • at du under besøget fra AARHUS TECH har det pædagogiske ansvar og hjælper eleverne med at deltage i dagens program
  • at du svarer på evalueringen af forløbet (sendes to dage efter forløbet)

Lærervejledning og materialer 

Sted

Foregår hos jer

Tilmelding