Hvorfor Uddannelse & Job - en vej til udsyn mod arbejdsliv
Uddannelse og job er et obligatorisk emne i hele skolen fra 0.- 9. klasse, hvor eleverne lærer om uddannelses- og arbejdsliv og lærer at forstå sig selv i denne kontekst.
Emnet uddannelse og job kan være med til at skabe erfaringer omkring uddannelse, arbejde og hvordan det hænger sammen med resten af livet, at skabe sammenhæng mellem erfaringer og så det at forstå sig selv i forhold til erfaringerne. Når børn og unge møder en mangfoldighed af uddannelses- og jobmuligheder udvides deres forestillinger om muligheder - både muligheder i verden, men også muligheder i forhold til dem selv.
Vi kan ikke forvente, at elever i 9. eller 10. klasse kan træffe valg om uddannelse, uden at lærere og vejledere har lært eleverne noget om uddannelser og arbejdslivet i løbet af skoletiden. Derfor giver det obligatoriske emne uddannelse og job gennem hele skoleforløbet mening sammen med andre karrierelæringsaktiviteter, for eksempel brobygning, vejledning og erhvervspraktik, fordi det blandt andet er der, hvor eleverne kan lære noget om uddannelses- og arbejdslivet – også inden de selv overhovedet skal tage stilling til, hvilken vej de gerne vil gå.
Når eleverne kommer til en alder, hvor de selv skal træffe nogle uddannelsesrelaterede valg, har de gennem skoletiden fået erfaringer og viden, de kan basere deres valg på og dermed forhåbentlig træffe valg på et bedre grundlag.
Relevante materialer til arbejdet med et årshjul for Uddannelse og job
- Faghæfte - Fælles Mål, læseplan og vejledning
- Uddannelse og job på emu.dk
- Hvorfor lære om uddannelse og job i skolen
- https://emu.dk/grundskole/uddannelse-og-job/personlige-valg/hvorfor-laere-om-uddannelse-og-job-i-skolen?b=t5-t33-t198
- Vejledning om regler og krev i forbindelse med virksomhedsbesøget