Skal dine elever (8.-10.kl.) inspireres og høre om forskellige job og uddannelser? Inviter forældrene til at fortælle om deres job og vejen dertil. Forældre er en god kilde til at give børn og unge indsigt i forskellige uddannelses- og jobmuligheder, karriereveje og tanker om job og uddannelse.
Job- og karrierecafé er en aktivitet, hvor elever fra 8., 9. eller 10. klasse i mindre grupper bliver klogere på job og uddannelser.
Job- og karrierecafé kan evt. også arrangeres med (ukendte) medarbejdere fra virksomheder - kontakt lokale virksomheder eller erhvervsplaymaker Christina Højlund, chhokn [at] aarhus [dot] dk, 4185 4000 (OBS: det vil ikke være muligt at vælge bestemte jobs - deltagerene vil være fra de virksomheder, som har mulighed for at stille medarbejdere til rådighed).
Undervisningsmaterialet er udviklet af lærere fra Aarhus Kommune.
Job- og karrierecafé giver eleverne mulighed for at stifte bekendtskab med og få indsigt i mange forskellige uddannelser og jobmuligheder - og ikke mindst vejen derhen.
De hører også om hvilke overvejelser og forskellige veje forældrene har taget til det job de har idag.